Hvilket sprog taler man i Brasilien?

Brasilien er det største land i Sydamerika både areal- og befolkningsmæssigt. Der bor 209 millioner mennesker, og den største by er São Paulo, som ikke bare er den største by i hele Sydamerika, men også i hele verden.

Der er ca. 228 talte sprog i Brasilien. Herunder portugisisk og 11 andre fremmed- eller immigrantsprog, samt 217 oprindelige sprog

 

Hvad er det mest udbredte sprog i Brasilien?

Portugisisk er det største og mest ubredte talte sprog i Brasilien – ca. 97,9 % af befolkningen bruger det som deres primære sprog. Brasilien er det eneste land i Sydamerika, hvor man hovedsageligt taler portugisisk. Selvom brasiliansk-portugisisk og portugisisk, som det tales i Portugal, er indbyrdes forståelige, er der mange forskelle i dagligdags tale.

Før koloniseringen blev der talt adskillige oprindelige sprog i det, vi i dag kender som Brasilien. Men efter portugiserne kom til landet i 1500, blev portugisisk udbredt som det primære sprog. Og det er en tendens, der er fortsat helt op til i dag.

Tysk er det næstmest talte sprog i Brasilien, selvom dem, der taler det, kun udgør 1,9 % af befolkningen. Der var især mange tysktalende i 1940’erne, da der ankom mange tyske immigranter til landet. Men tysk er stadigt et almindeligt talt sprog i dag, fordi mange tyske immigranter har holdt fast i deres sprog gennem tiderne. Der undervises også i tysk på skoler i en del af landets kommuner.

 

Andre sprog i Brasilien

Brasilien er hjemstavn for mange minoritets- og oprindelige sprog. Der tales 217 rapporterede oprindelige sprog i Brasilien. De fleste af disse sprog bliver talt i det nordlige Brasilien. I dag er der kun ca. 10.000 til 40.000 personer i alt, der har disse sprog som modersmål.

Nheengatu var det almindelige sprog for mange oprindelige folk i Brasilien såvel som afrikanere, europæere og folk af afrikansk afstamning langs kysterne. Det var det mest udbredte sprog i området indtil slutningen af 1800 tallet. Det har for nyligt oplevet en genopblomstring i popularitet.

Som før nævnt kommer de oprindelige sprog i Brasilien fra før den europæiske kolonisering. Mange af disse sprog er blevet holdt ved lige gennem årene og bruges stadigt i dag, heriblandt Ticuna, Kaingang og Kaiwá Guarani.

Brasilien huser også en af de største japanske befolkningsgrupper udenfor Japan.

Engelsk er det mest studerede og talte fremmedsprog i Brasilien efterfulgt af spansk.

 

Forskelle på europæisk-portugisisk og brasiliansk-portugisisk

En af  de største forskelle mellem de to typer portugisisk er udtalen. Brasilianere lægger længere og bredere tryk på vokaler, mens portugisere udtaler ordene med mere lukket mund, uden at udtale vokalerne nær så meget.

Udtalen af visse konsonanter er også forskellig – især s’et i slutningen af et ord. På brasiliansk-portugisisk udtales et s sidst i et ord som SS; i Portugal udtales det som SH.

Brasilianere er mere kreative i den måde, de taler portugisisk på, og i deres måde at omdanne nogle navneord til verber. På portugisisk hedder ”til lykke” “dar os parabéns”, men på brasiliansk er ordet kondenseret i ét verbum – “parabenizar”.

Ligesom på amerikansk-engelsk og britisk-engelsk findes der også forskellige ord for de samme ting på europæisk- og brasiliansk-portugisisk. Vi kunne bruge hele dagen på at tale om disse, men her er nogle eksempler:

 

dansk

europæisk-portugisisk

brasiliansk-portugisisk

brun

castanho

marrom

is

gelado

sorvete

køleskab

frigorífico

geladeira

bus

autocarro

ônibus

tog

comboio

trem

badeværelse

casa de banho

banheiro

juice

sumo

suco

Anmod om et gratis tilbud

Modtag tilbud indenfor et par timer

  1. Vælg den service du har brug for
  2. Få et tilbud
  3. Bekræft og modtag din ordre