Europa har i mange år været åben for handel på tværs af grænserne. En naturlig følge af dette er, at virksomheder opretter partnerskaber med erhvervsmiljøer i andre EU lande.
Hvis din virksomhed er ved at indlede samtaler med en tysk virksomhed, og målet er at skabe et samarbejde, er det en god idé at være bevidst om den tyske forretningsetikette, så handlerne kan forløbe gnidningsfrit.
Hvad er værd at vide om forretningsetikette
Tyske erhvervsledere er dygtige planlæggere, og de er meget organiserede. De arbejder så vidt muligt fremadrettet. Det er en vigtig del af deres forretningskultur, at vide præcist hvad der skal ske, og hvornår. Der findes et stort antal regler og forskrifter indenfor erhvervslivet i Tyskland, hvilket passer med den meget strukturerede fremgangsmetode. Der er for eksempel meget strikse regler for forhandlinger. Tyske ledere bryder sig generelt ikke om overraskelser. De er meget etiske i deres handler, og der bliver rynket på næsen af pludselige ændringer, som ikke var forventede
I den tyske forretningsverden eksisterer der en tydelig grænse mellem den professionelle og den sociale interaktion. Tyskere holder fast i idéen om hver ting til sin tid, og der er derfor ikke plads til sociale udvekslinger under et møde. Under forretningsmøder er der kun tid til forretninger.
Forretningsstandarden er meget høj i Tyskland, og man skal derfor altid være forberedt til møderne. Undervejs i mødet er en respektfuld tone en selvfølge, og humor i en kontekst med forretninger anses som tegn på en svag forretningsetikette. Sørg derfor for, at dagsordenen bliver fulgt til punkt og prikke.
Kend jeres fælles sprog
Tysk er nationalsproget i Tyskland. Mange erhvervsledere er dygtige til engelsk, som de har lært som deres andet sprog i skolen. Det er alligevel en god idé at kunne nogle tyske hilsner og høflighedsfraser, når du ankommer. Tyskeres andet sprog kan også være fransk eller spansk, afhængigt af hvor virksomheden ligger i Tyskland, og derfor kan det være nødvendigt at gennemføre forhandlingerne på tysk, medmindre fransk eller spansk er alle parternes fælles sprog.
Se også
Oversættelser og andre sprogtjenester på tysk
Tilføj ny kommentar